Om Spind Studio

De smukkeste farver tager tid

Spind Studio er et værksted for plantefarvning af silke — et sted, hvor gamle teknikker og naturens farver får lov at fylde.

Kvinde i klitterne iført en lyseblå plantefarvet silkekimono og en håndfarvet scrunchie i håret
Værdier

Spind Studio bygger på tre grundlæggende værdier

Håndværk og kvalitet

Jeg tror på værdien af det langsomme håndværk. Når vi arbejder med hænderne og giver os tid til processen, opstår der både større forståelse for materialerne og en særlig glæde ved det færdige resultat. Silke er et levende materiale med en lang historie, som fortjener at blive forarbejdet med respekt og omhu.

Natur og bæredygtighed

Materialevalg og arbejdsprocesser tager udgangspunkt i et ønske om at skabe med omtanke. Ved at arbejde med naturlige fibre og bevidste produktionsmetoder ønsker Spind Studio at inspirere til et mere ansvarligt forhold til tekstiler og forbrug, hvor kvalitet og lang levetid vægtes højere end hurtige trends.

Fordybelse og kreativitet

Håndværk giver mulighed for at sænke tempoet og være tilstede i processen. Når hænderne arbejder, skabes der plads til ro, koncentration og kreativ udfoldelse. Spind Studio ønsker at tilbyde et frirum, hvor skabelsesglæde og nysgerrighed får lov til at fylde.

Besøg os

Kig forbi værkstedet

Værkstedet ligger i forbindelse med Fabrikanterne på Nørregade 63, 7100 Vejle. Kig forbi, eller mød os til en workshop.

Find os her
Rosenblade, salvie og rosmarin lagt ud på hvid silke sammen med krappulver, klar til farvning

Farver fra naturen

Vi farver udelukkende med plantebaserede farver. Valmuer skaber de smukkeste lilla nuancer, mens rødløgsskaller og avocado giver de fineste, sarte rosa toner.

Ingen farvebade bliver helt ens – hver farve får sit eget unikke udtryk. Og det er netop det uforudsigelige og levende, vi elsker ved plantefarvning.